søndag den 8. november 2009

Kartoffelkage - før kvalme, nu trang

Overskriften siger næsten det hele.

Torsdag havde min kollega kartoffelkager med (hun havde også honningkage med, men det var lige overkill for mig). Vi har kagepause kl. 15 og hun har altid de fineste kager med. Jeg har aldrig før hørt om kartoffelkage, så forventningen var stor.

Først skulle man lige igennem tyndskåret marcipan dækket til at kakao - den lidt stærke slags, som er så pulveriseret at det sætter sig overalt, især rundt om munden. Indeni var den blødeste creme med chokoladesovs og nederst var der vandbakkelsesbund ifølge min kollega - ifølge laglace.dk er det nu en bisquitbund. Dén var lækker, det er rart at prøve nye kager, næste år tager jeg altså også til Kagens dag. Se i øvrigt Brødrene Prices afsnit fra i søndags - den 1.11.09 om lækre desserter.

Desværre var jeg ikke helt kage-bombe-klar i torsdags, og fik ikke engang konsumeret en hel kartoffelkage. Og så sidder jeg nu, søndag aften og hæger efter en sådan. Suk!





Billedet er fra laglace.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar